Program 2017 - 2018
MIDTFYNS
|
Pris kontingent og program 1. sept. 2017 til 31. aug. 2018 60 kr./ husstand Opsamlingssteder ved éndags busture: Ørbæk ved kroen. - Ryslinge v/ busholdeplads v/højskolen, Rødamsvej. - Ringe v/OK tanken, Lombjergevej. - Årslev v/busholdeplads v/Hovedvejen bag Forsamlingshuset.
Husk at melde afbud hvis du bliver forhindret i at deltage i en aktivitet Ændringer kan forekomme – se dagspressen, ugeaviserne og på hjemmesiden under Nyheder. Der tages forbehold for mangler og trykfejl. ---------------------------
Program 2017 – 2018 Fre. 8. sept. 2017 kl. 13.30: Hjelholts Uldspinderi og kaffe på Øxendrup Kro Svendborg Landevej 43, Langå, 5874 Hesselager. Rundvisning med gennemgang af garnproduktionen fra ulden kommer ind i spinderiet som nyklippet råuld, og til den forlader spinderiet som færdigt strikkegarn. Henrik Hjelholt opdrætter hyrdehunde og giver en opvisning efterfølgende. Der er åbent i butikken med lækkert uldgarn, garnopskrifter og strikkede modeller.
Man. 25. sept. 2017 kl. 14.45: Seniordans ved Birgit Wiborg Ringe Fri- og efterskole, Rolighedsvej 25, 5750 Ringe, i Spejlsalen. Vi danser forskellige former for danse til dejlige melodier under Birgits kyndige vejledning. Der danses hånd i hånd, to og to med blå og røde bånd. Efter en times dans drikker vi den medbragte kaffe, synger et par sange og får måske en lille historie. I alt 20 mandage, efterår og forår.
Ons. 27. sept. 2017 kl. 13.30: Litteraturforståelse Den lille sal på Ringe Bibliotek. Fælles kaffebord for de to hold. Derefter oplæg ved studenterpræst på SDU og sognepræst i Hjallese Lene Crone Nielsen. Lene fortæller om den norske forfatter Karl Ove Knausgaards årstidsbøger. Han er en forfatter, der formår at beskrive det moderne liv på en vedkommende og rammende måde. Hans fire bøger om årstiderne er meget forskellige, men når Knausgaard er bedst, så skriver han stort og sandt om livet. Herefter diskussion. Denne eftermiddag udleveres den første bog til læsning. Kunne du tænke dig at deltage som ny, er der ledige pladser på begge hold.
Fre. 29. sept. 2017 kl. 14.00: Ernst’s Samlinger og Café Banken Østergade 57, 5610 Assens. En rundvisning i sølvsmed og sølvvarefabrikant Frederik Ernst’s herskabslejlighed. Her er en detaljerigdom af finurlige figurer og kostbarheder samt brugsgenstande. Frederik Ernst påbegyndte sin samling med et tinkrus, som han ønskede sig til sin 10 års fødselsdag. Da ingen ville give ham det, ønskede han sig penge i stedet – og købte kruset.
Tors. 26. okt. 2017 kl. 14.30: Hestehavegaards Hverdagsmuseum Søstedvej 19, 5792 Årslev. I museet findes hverdagens mange ting og sager fra slutningen af 1800 tallet til nu. De mange genstande er først og fremmest fra Hestehavegaard, men familie, venner, naboer og besøgende har også leveret mange ting. Der er først rundvisning, derefter kaffe med boller og lagkage. Pris: medl. 70 kr., andre 100 kr. for rundvisning og kaffe med brød.
Tirs. 14. nov. 2017 kl. 19.00: Blomster- og Juledemonstration Ryslinge Forsamlingshus, Graabjergvej 16, 5856 Ryslinge. I år har vi lavet aftale med Blomsterhuset Tine P.. To blomsterbindere vil stå for demonstrationen og vise os, hvad der lige netop er fremme i år. Derefter er der kaffe/te og kage samt tid til at kigge nærmere på kreationerne.
Lør. 16. dec. 2017 kl. 16.00: Julekoncert med Jesper Lundgaard Svendborg Teater, Teatergade 1, 5700 Svendborg. Få en dejlig oplevelse med alt det bedste fra julen i smukke toner. Jesper Lundgaard vil lede os igennem det musikalske julelandskab med udvalgte julesalmer, julehits, evergreens og fællessang.
2018 Lør. 20. jan. 2018 kl. 13.00: Nordisk 3-retters Menu Stenstruphallens Cafeteria, Lærkevej 1A, 5771 Stenstrup. En fornøjelig dag med fællesspisning. Lissy Nielsen, forpagter af cafeteriet og kendt i området for sine evner som kok, fremtryller lækker mad, som vi skal nyde i hyggeligt samvær. Forret: Kartoffel/porresuppe med babacon og brøndkarse samt groft brød. Hovedret: Langtidsstegt kalvefilet med kartoffel/rodfrugttoppe, syltede rødløg og skysauce. Dessert: Ostelagkage med havtorngele og marengs. Pris: medl. 150 kr., andre 180 kr. Drikkevarer for egen regning. Betaling via netbank mrk. mad og navn (konto nr. side 2), eller kontant, det aftales ved tilmelding. Evt. også kørelejlighed.
Ons. 7. febr. 2018 kl. 19.00: Generalforsamling iflg. vedtægterne Store sal, Ringe bibliotek, indgang fra Centrumpladsen. Døren åbnes kl. 18.30.
Tors. 8. marts 2018 kl. 11.45: Bowling og frokostbuffet Bowl’nFun, Nyborgvej 4, 5700 Svendborg.
Lør. 10. marts 2018 kl. 14.00: Besøg på Tre Lærke Gartneri Skerningvej 3, 5750 Ringe: Morten Frederiksen viser rundt og fortæller om det store udvalg af stedmoderplanter. Der er et drivhusareal på 7800 kvm. og frilandsareal på 9000 kvm.
Tirs. 10. april 2018 kl. 19.00: Tøj og sko Binau Butik 32, Algade 32, Ringe. Indgang fra Centrumpladsen kl. 18.50. Den nye forårskollektion samt sko og tasker præsenteres ved mannequinopvisning. Herefter kan vi se og prøve butikkens udvalg af tøj. Pris: medl. 60 kr., andre 90 kr.
Tirs. 29. maj 2018: Éndags bustur til Ribe og Vadehavsmuseum Opsamling Ørbæk ved kroen: kl. 7.30, Ryslinge, Rødamsvej ved højskolen kl. 7.45, Ringe ved OK-tanken på Lombjergevej kl. 7.50, Årslev v. Hovedvejen bag forsamlingshuset kl. 8.05.
Ons. 20. juni 2018 kl. 14.00: Medicinhaverne i Tranekær Botofte Strandvej 2A, 5953 Tranekær. Medicinhaverne består af flere flot anlagte haver. I 2017 er der 6 forskellige haver, og et lille vandløb er etableret. Alt anlagt og drevet af frivillig arbejdskraft. Eksempelvis er der en have med planter for åndedræt og kredsløb, her findes bl.a. geranier, timian og kvan samt pil, fyr, taks etc. Haven med planter for infektion og immunsystem skal også nævnes. Duftesansen pirres og tankerne vendes næsten 1000 år tilbage til Hildegard af Bingen, som skrev lægeurtebogen Physica. Allerede dengang påviste hun humlens konserverende virkning. Vi får en guidet rundvisning, derefter er der kaffe. Tag selv service og drikkevarer med, så vil Lone sørge for kage. Tilmeld.: Marie: 6131 2795 senest 12. juni. Vi kører i private biler, nævn ved tilmeldingen om du kan tilbyde eller ønsker kørelejlighed.
Ons. 1. aug. 2018 kl. 15.00: Roses Forever v. Rosa Eskelund Fiskervænget 9, Dyreborg, 5600 Fåborg. Rosa og Harley Eskelund har deres forædling og test af haveroser i Dyreborg, ellers ligger deres gartneri ved Århus. Alle roser er forædlet af Rosa Eskelund og er nogen af de bedste på markedet. Har fået guldmedalje på international udstilling med sorten ”I am Greatful”. Har også forædlet en smuk rose, som er navngivet: Ghita Nørby. Foredrag i haven om arbejdet med roser. Der er 40 siddepladser. Mulighed for køb af nogle af de nyeste haveroser samt miniroser. Den medbragte kaffe drikkes i haven.
Fre. 24. aug. – tirs. 28. aug. 2018: Busrejse til Nordtyskland Kørsel i 4-stjernet bus og ophold på 4-stjernet hotel med spa, pool, boblebad, sauna og have. ---------------------------
|
|
|