MIDTFYNS FAMILIE OG HAVEBRUG

 Busrejse til Nordtyskland 24 - 28. aug. 2018

24. august. På vejen besøgte vi Dannevirke, som stammer helt tilbage fra vikingetiden, er altså over 1000 år. Murværket inde i volden er Valdemar den stores værk. Stenen, som står tæt ved er opsat i 2001 af ingeniørtropper fra Nordtyskland og Skive Kaserne, som et symbol på deres samarbejde omkring istandsættelsen af Dannevirke.Næste stop var slottet Glücksborg, et meget smukt og rigt udsmykket slot, som i tidligere tider har været beboet af dansk kongeslægt. Specielt kan nævnes de rigt dekorerede lædertapeter.
25.august. tog vi på en dagstur til øen Föhr, en meget spændende tur med en rigtig god guide. Föhr er en ø i Vadehavet nær Sild, er omgivet af diger, som vi kan ane på billedet. Befolkningen holder fast i de gamle traditioner, f.eks. denne gravsten over en mand og hans kone. Den blå farve tilhører manden og blomsten er bøjet, som symbol på, at han er død. Det samme gælder for konen, blot med den røde valmue. De mindre blomster ned efter er deres børn, drenge og piger. Ingen blomster er bøjet, altså lever de alle, da stenen blev sat. En smuk tradition, ikke?
26.august. tog vi til Hamburg med stop ved Rendsburger Hochbrücke, bygget i 1911-13 efter design af Friedrich Voss. Den er bemærkelsesværdig, fordi den transporterer personer og køretøjer over floden med en hængefærge, som hænger i nogle massive stålvirer.I Hamburg besøgte vi Miniature Wonderland, kæmpe mini-lande og byer fra det meste af Europa, også Danmark. Det har taget 16 år ar bygge Wonderland og man udvider stadig.
27.august. Turen til Lübeck via kystbyen Haffkrug, en smuk by. Marie, Elsa og Børge er fotograferet på et af torvene.Lübeck er også en rigtig dejlig by, en gammel Hansested med den gamle byport og de mange flotte huse med gavlen ud til vandet, deres færdselsåre. I deres smukke domkirke har man valgt at bevare kirkens klokker, som blev skudt ned under 2. verdenskrig.Til sidst billeder fra den sidste aften på vores dejlige hotel, hvor man serverede en 4-retters festmenu for os.
28.august. På hjemturen var der ophold i Slesvig by eller på Gottorp Slot. Til sidst besøg på Nolde museet i Seebüll. 

 

 0334 2 copy  0330 copy
 0337 copy  0338 copy
 0340 copy  0345 copy
0379 copy 0380 copy
0384 2 copy 0388 copy
 0401 copy  0346 copy
0350 copy 0355 copy
 0356 copy  0361 copy
 0367 copy  0372 copy
 0375 copy  0374 copy
IMG 0404 copy IMG 0406 copy

Tekst og fotos af Julie Kjærgaard

 

© 2013. Midtfyns Familie og Havebrug.